VI ER GODE TIL INDPAKNINGEN,
MEN FØRST NÅR VI HAR STYR PÅ INDHOLDET

BY-RO er, hvad vi selv kalder et grafisk studie og reklamebureau. Vi er nemlig visuelt stærke. Og rigtig gode til at pakke din strategi, dit produkt eller virksomhedens identitet ind i farverige, fabulerende, stramme eller skæve visuelle udtryk, som fremhæver indholdet og gør det interessant for dem, du henvender dig til.

Og selv om vi er særligt stærke på designsiden, kan vi også det med kommunikation i bred forstand. Læg en kampagne, din hjemmeside eller et nyt koncept eller produkt på vores bord, så sørger vi for en ide og en indpakning, der fremmer sagen.

VI TÆNKER UD AF BOKSEN OG PAKKER IND
Vi er en flok passionerede grafiske designere og projektledere med tårnhøje ambitioner på kundernes og egne vegne. Vi tænker strategisk, konceptuelt og visuelt på tværs af medier og kan køre selv komplekse projekter igennem fra ide til færdigt arbejde. Ikke mindst fordi vi er et team af erfarne folk og sprudlende hoveder, som gerne sparrer med hinanden undervejs for at nå frem til den allerbedste løsning.

HVOR ER GRÆNSEN?
Vi kan stort set det hele, når det gælder design. Visuelle identiteter, brochurer, magasiner, annoncer, emballager, digitale webbannere, websites, illustrationer, animationer. – Og en hel del mere når det handler om ide og form. Bare spørg.

4000 ROSKILDE
Vi har rødder i Roskilde, hvor mange af vores kunder hører til, men vi løser også opgaver langt uden for bygrænsen. BY-RO er en fusion af to Roskilde-firmaer, som forener det bedste inden for grafisk design og tryk og print. Det betyder, at vi kan stå for hele processen fra ide til færdigt resultat. Og at du sparer tid og slipper for at skulle flere steder hen.